På denne side vil du kunne læse om de mange områder, Malka beskæftiger sig med. Du vil kunne finde links til vores forskellige hjemmesider og det, der sker der. Måske vil du kunne finde lige det, du har søgt efter?

Hvorfor denne side?

Med over 50 domæner og flere gigabytes data fylder vi efterhånden ganske pænt på nettet.

Vi skriver artikler, tilbyder varer, tjenester, idéer, gratis produkter, vitser. Vi har mailing-lister om forskellige emner, og alt dette spreder sig fra religion og over til madlavning via psykologi og dyr på fransk, dansk og engelsk.

Flere af vores brugere har ønsket at vide, hvad vi ellers tilbyder.

Derfor har vi samlet de fleste af vores domæner på denne side, så du kan se, hvad vi kan tilbyde af tjenester og muligheder (langt de fleste er gratis). Måske finder du en ny lidenskab?

Hvem er vi?

Britt og Cyril Malka.

Vi arbejder i forskellige felter, mest inden for edb (Britt) og psykologi (Cyril), men vores mange fælles interesser har gjort, at vi har spredt os allevegne.

Vi kan lide at dele og at give, vi kan lide at lære nyt, vi kan lide at prøve nyt, fortsætte med at udvikle os og lege med alt det, livet tilbyder.

Derfor har vi interesseret os (i kortere eller længere tid) for forskellige ting, og vi har spredt os en del.

Hvem er vi?

Vi er franske/danske. Vi elsker krydret mad, god vin, hygge, film, bøger, musik, nye ting.

Vi er vilde med Kevin Spacey, Star Trek, Moïshe Blummenfelt (gav os en check på 50 euros for at have sit navn her, send mere, hvis du vil have dit navn her i stedet for Moïshes). Vi elsker business, fordi det er sjovt at finde nye produkter og idéer.

Vi elsker sort humor, hvide (søvnløse) nætter, drikke Campari under stjernene om sommeren og kaffe med karamelsmag ved pejsen om vinteren.

Vi er businessemænd med kunstnerånd, flytter hver andet år, fordi vi er trætte af udsigten, og vi beholder samme bil, fordi udsigten skifter, når man er i den.

Vi siger, hvad vi mener, ærligt, hvilket ikke har givet os kun venner, men på den anden side ved vores venner (og fjender) altid, hvor de har os, og skal det siges, så skal det siges, selv om det ikke er sagt før, eller det ikke er politisk korrekt.

Vi holder meget af Mac OS X og Linux, photoshop, tage fotografier, tegne, spille poker og skak og matador og terninger og ...

Vi bryder os ikke om hadefulde folk, smålighed, middelmådighed, selvhøjtidelighed (som ofte går i spænd med de førnævnte) misundelse og janteloven.

Men du vil højst sandsynligt finde ud af meget mere ved at gå på optagelse her.

Velkommen til malka.biz